Medlemsmøde: A.P. Møller - nyttig virksomhed 1886-2025
Vi skal høre om et af Danmarks glorværdige selskaber A.P. Møller-Mærsk.
For nylig var der en DR-serie, som fortalte om selskabets vanskelige start og ikke mindst om hvilke problemer, der var ved at være skibsreder under 2. verdenskrig.
Hvis du ikke har set udsendelserne, kunne du måske streame dem inden mødet, og så vil dit udbytte sikkert være større.
Den danske befolkning har meget at være taknemmelig for. Mærskfonden har skænket mange store gaver til det danske samfund. Tænk blot på den imponerende Opera og senest Operahaven, som ligger ovenpå en meget flot P-kælder. I hjertet af operahaven ligger en arkitektonisk perle, Restaurant Væksthuset, som bestemt er et besøg værd.
Vores medlem Henning Knust, som er tidligere APM medarbejder, har formidlet kontakten til Henning Mogensen, som siden 1998 har været ansat i A.P. Møller Gruppen med arbejdsopgaver indenfor drift af arkiver samt dokumentation og kommunikation af Gruppens historie.
A.P. Møller – nyttig virksomhed 1886-2025
Første del af oplægget vil være en gennemgang af selskabets historie fra etableringen af familiens første dampskibsselskab i 1886. Fokus vil være på de shipping- og energi-relaterede aktiviteter, mens der kun orienteres kort om industrivirksomhederne.
Efter pausen præsenteres ejerstrukturen: Fonde, holdingselskab og porteføljeselskaber, herunder investeringsstrategien for A.P. Møller Holding. Sammen med en introduktion til generationerne i den stiftende familie gives baggrunden for Mærsk-værdierne.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 21. april 2026 kl. 09:30 til 12:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 19. april 2026 kl. 23:55
Sted
Restauranten, Lyngby Idrætsby
Lyngby Hallen, Lundtoftevej 53
2800 Kongens Lyngby
Arrangør
Hemingway Club Kongens Lyngby
Tlf. +45 40101088
info.lyngby@hemingwayclub.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Hemingway Club Kongens Lyngby bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser